Mad med omtanke PDF In Thư điện tử
Tác giả Quang Thế Phương   
17:52, 25/03/2015



En varm, karrygul dug dækker det lange bord. For enden er der rettet an til ‘mesteren’ – munken Thich Giac Thanh på små tallerkener. En appelsin, en lille portion karryret, fire bananer, en spandauer med hindbærsyltetøj, en rouladeriskage med grønne og hvide striber, en lille portion ris. Sammensætningen er omtrent så uvant for en dansker som sild og karrysalat må være for en temmelig stor del af jordens befolkning. Men man fornemmer velviljen og glæden i den sirlige anretning af små madgaver, der venter på deres modtager.

Ærbødig baby

I det tilstødende rum – en stor tempelsal – er søndagens religiøse handlinger i gang. Det vietnamesiske, buddhistiske tempel Quang Huong her i Tilst udenfor Århus er det største af i alt 16 templer og centre i Danmark – og at træde ind i det store rum er som at hoppe lige lukt ind i Østen. Statuer og billeder viser buddhaer, himmelske væsener, guder og bodhisattvaer.
Altrene er pyntet med symboler, figurer, levende lys, elektriske lyskæder, friske blomster og frugtopsatser. En sød duft af røgelse møder alle, der træder ind.
Templets munk messer sammen med 15-20 tilhørere klædt i blågrå kjortler. En lille baby drikker af en lyserød sutteflaske, men bliver af og til løftet op og bøjet mod gulvet af sin mor, når ritualet indebærer et buk.
Stemningen er intens, fordybet – og samtidig tolerant og rummelig. Nogle deltager længe – andre kortere tid, og munken i den gulbrune klædning lader sig ikke anfægte af trafikken ud og ind.

Krydderier med følelser

Efter ceremonien spiser alle deltagere i køkkenet. Stemningen er nu munter, og alle snakker ivrigt. Den kraftige gule karryret med søde kartofler, citrongræs, gulerødder og tofu er blevet tilberedt tidligt om morgenen.
Stort set alle deltagerne i dagens ceremoni har overnattet i templet for at faste i 24 timer. On Van Thran er en af dem. Han fortæller, at faste er en tilbagevendende praksis for munke, og at ‘almindelige mennesker’ én gang om måneden har mulighed for samme praksis i templet.
– Fasten er en måde at rense fysik og psyke på. Når vi ikke spiser, får vi mere tid til at meditere, og vi kan kontrollere os selv på en anden måde, siger han.
Men lige nu nyder han den vegetariske karryret suppleret med en skarp blanding af rød chili, salt og frisk citronsaft.
– Det smager godt sammen. Og de forskellige krydderier er ligesom følelser. Chilien er vrede, citronen surhed og karryen har sødme, smiler han.

At spise med opmærksomhed

Måltidet fortsætter i gemytlig stemning og tilsyneladende uden de store overvejelser. Men templets talsmand Phuong Thanh Cao fortæller gerne om, hvordan man ideelt set nyder et måltid som buddhist.
– Når man spiser, skal man have tankerne med. Så glemmer man, at man skal på arbejde – eller at der er én, der irriterer dig. Når man tager mad op, er det godt at vente nogle sekunder, hvor man tænker med taknemmelighed på maden og sender tak til dem, der har lavet den. Man skal være fordybet og ikke forvirret. Det er godt at gøre én ting ad gangen – og gøre den fuldkomment. Når man for eksempel tager et æble op i hånden, kan man se farven, faconen, at det er nyplukket fra haven. Mærke saften løbe gennem sin hals og så videre. På den måde spiser du med bevidsthed, forklarer han og afslutter sætningen med en høj og tilgivende latter:
– Buddha har lært os at nyde mad på den måde – men vi gør det ikke altid sådan, siger han og illustrerer med hænderne et menneske, der skovler mad ind uden synderlig omtanke.
Phuong fortæller også, at Mahayana-buddhismen, som er den gren vietnameserne tilhører, er præget af vegetarisme. Munkene spiser aldrig kød – og i templet serveres der ikke kød. Baggrunden er en tanke om barmhjertighed.
– Vi vil vise respekt for det levende væsen. Dyr har blod og tårer som tegn på liv og sorg – og derfor har de betydning, og vi skal give dem mulighed for at leve, siger han – men demonstrerer samtidig religionens rummelighed ved at fortælle, at han selv spiser kød privat.

Gode gerninger giver gode liv

Munken ved det lange, gule bord nyder sin mad. Buddhistiske munke lever primært af almisser og må ikke eje ret meget. Derfor kommer fire kvinder jævnligt i templet i Tilst i løbet af ugen og laver mad til munken. De gør det for at føle nærhed til Buddha og for at give munken tid til meditation og andet frem for madlavning. Og så gør de det, som Phuong Thanh Cao udtrykker det, for deres gode karmas skyld – altså den buddhistiske grundtanke om, at vi genfødes og at vores næste liv er afhængigt af, hvordan vi opfører os i det nuværende.
My og Dung er to af de kvinder, der jævnligt laver mad til munken. De er 38 år og tvillinger – og arbejder begge med mad til daglig på et gymnasium og Amtsgården i Århus.

Hvidløg forvirrer

– I går, hvor vi fastede, var vi stille. I dag snakker vi, ler My.
Hun er fuldblodsvegetar og lever også op til den buddhistiske regel om ikke at bruge hvidløg i maden.
– Jeg bruger porrer i stedet. En gang i mellem kan man ved sygdom have brug for hvidløg, men ellers ikke.
Phuong Thanh Cao forklarer hvorfor:
– Hvidløg lugter stærkt og forstyrrer tankerne. Man bliver forvirret og har svært ved at koncentrere sig. Derfor bruger vi ikke hvidløg, siger han.
Uden for templet er vejret gråt og regnfuldt. Utallige statuer omgiver templet, med det teglrøde tag. Taget er meget dansk, men i hvert hjørne titter en drage frem og holder liv i billedet af et lille stykke buddhistisk Vietnam midt i Tilst.

Buddhisme i Danmark

Buddhismen er ca. 2.500 år gammel og opstod i området ved Ganges-floden i det nordlige Indien. Buddhismen har ca. 315 millioner tilhængere og er verdens 4. største religion.
I Danmark er buddhismen i vækst – på grund af indvandring og fordi flere danskere bliver buddhister. I dag er der 17-18.000 i Danmark – en fordobling på 20 år.
Templet i Tilst er Danmarks største. Cirka 500 aktive buddhister kommer her.